1. september 2017

Der er 2.000 - 3.000 rekrutteringsvirksomheder i Danmark, har vi brug for flere?

I et lille land med 2.000 - 3.000 rekrutteringsvirksomheder synes man måske der er leverandører nok at vælge imellem. Og der ER mange muligheder. Både i forhold til metodik og i forhold til prissætning. 

Hvis vi et øjeblik sætter os i arbejdsgivers sted, kan det faktisk være vanskeligt at vide hvad man får fra rekrutteringsvirksomheden, hvis man ikke kender hinanden allerede.

Det er  naturligvis vigtigt at 'leverandøren' af kandidater forstår behovene, opfører sig professionelt og er en god ambassadør for virksomheden, men endelig er der også den konkrete faglige udfordring med at den enkelte recruiter forstår virksomhedens 'fag' eller branche.

 

  • Hvordan bygger man bro over dette? Kan én og samme rekrutteringsvirksomhed virkelig rekruttere eksempelvis både farmaceuter og IT-programmører?

  • Desuden sidder virksomhedens egen HR-funktion med vældig god viden og egne velfungerende rutiner. Skal recruiteren til at 'konkurrere' med virksomhedens HR? Nej vel!

  • Og hvad med vilkårene, er de gennemskuelige og priserne rimelige?

I 5CV starter vor proces altid med et interview af virksomheden, hvor der som regel deltager en faglig leder og en repræsentant fra HR. Dette interview tager ca. 1 tme og har to fomål:

  1. Skriv en god stillingsannonce, der 'sælger' virksomhed og stilling til potentielle kandidater. Her gør vi os umage for at repræsentere virksomheden med logo, billeder o.s.v. Vi synes det er vigtigt at kandidater allerede fra starten får indtryk og viden om virksomhedens identitet, og at det er dette Corporate Image, der formidles og ikke rekrutteringsvirksomhedens.
  2. Lav en konkret digital quiz (spørgeramme), hvor vi sammen med virksomheden afspejler en række faglige krav til den konkrete stilling.Disse krav er selvsagt vidt forskellige fra en farmaceut til en IT-programmør, men spørgsmålene gør at kandidater fra første færd møder fagligheden i øjenhøjde, og forhåbentlig kan identificere sig selv i den aktuelle rolle.

Vi flytter altså prækvalifikationen fra annoncen til spørgerammen. Til gengæld KAN spørgerammen være omfattende og rummer beregning af en score for hvert spørgsmål, så vi er sikre på at udelukkende bruge tid på kandidater, der scorer højt og dermed matcher. For de rette kandidater tager det 5-10 min. at gennemføre spørgerammen, og så skal man blot uploade sit CV, ansøgninger bruger vi ikke. Kandidater der er i arbejde synes det er en vældig attraktiv metode, da det hurtigt afgøres om man bør bruge mere tid på hinanden.

Det er desuden til stor fordel for arbejdsgiveren, da man typisk får mange flere 'passive', altså erhvervsaktive ansøgere, i 'nettet'.

Vort arbejde KAN faktisk slutte allerede her, men de fleste arbejdsgivere ønsker at vi også interviewer kandidaterne, og det vil vi også helst, da vi øger sikkerheden betragteligt for at levere de bedste kandidater.

Virksomhedernes HR-funktion har egne gode metoder til yderligere kvalificering, test og referencetagning o.s.v.. Vi ønsker ikke at optræde som konkurrent, men som samarbejdspartner. Derfor vælger virksomheden selv, hvornår vores hjælp skal stoppe, Det indstiller vi prisen efter. Jo mere virksomheden selv laver, des mindre skal vi selvfølgelig tjene.

Vi har i øvrigt lagt vore priser offentligt, så man uforpligtende og med ro i maven ved hvad man kommer til at betale, inden man går i gang.

Er du som mulig arbejdsgiver i tvivl om du vil vælge os? Så lad os tage en dialog ved et møde eller blot telefonisk, så du kan lære os bedre at kende. Det koster ikke noget, og vi ønsker virkelig du bliver tilfreds. Du kan kontakte os her.

 

Med venlig hilsen,

5CV